Visit-Faroe.com, Besøg Færøerne - en uspoleret natur midt i Nordatlanten
 
English  
 
Klima
Klima Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og meget tæt tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Tidligere havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "Måske-land" (engelsk: "the Land of Maybe"), fordi vejret bestemmer, om aftaler og planer kan overholdes.

Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan:

Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende.

(Fra: Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000)

 




Plads til nyheder

Om Færøerne ›
Kultur ›
Historie ›
Befolkning ›
Klima ›
Sprog ›
Religion ›



Video fra Færøerne ›
Billedegalleri ›




Faroe Islands Tourist Guide 2013


Faroe Islands - Take a deep breath


Copyright© 2009-2017, Visit-Faroe | info@visit-faroe.com